Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg har et meget varieret arbejde og frihed til at bestemme hvad jeg vil lave i dag. Alt under ansvar selvfølgelig. Jeg har efterhånden arbejdet i denne stilling i 40 år så jeg kender jobbets minusser og plusser. Minus er at jeg er meget væk fra familien,plus er at jeg har et job som jeg holder meget af

Tildels. Man skal dog huske at græsset ikke altid er grønnere på den anden side. Der er idioter alle steder. Man må nogle gange arbejde med det man har og gøre det en lille smule bedre for sig selv hver uge.

Jeg kan mærke at jeg selv bliver nødt til at gøre en del for at det bliver ved med at være sjovt og gå på arbejde. Det er vigtigt at man kan formulere sine frustrationer, idder og fremtidsretninger over for sin leder på en måde så det ikke bare lyder som brok. Det er en kunst at kunne og det kræver selvfølgelig også at ens leder lytter.

Det vigtigste råd jeg kan give ud fra mine egne oplevelser er:

Din leder er ikke nødvendigvis bedre end dig bare fordi han er leder. Stå ved dig selv og vid hvad du er værd og vid præcis hvilken værdi du bringer. Du er lige så meget værd som menneske som din leder. Derefter er det nemmere at forhandle med din leder hvis du kan observere at netop din position er en vigtig brik. Brug din position og din ekspertise og sæt en retning sammen med din leder i stedet for imod din leder, selv hvis I ikke altid er enige. Det er i sidste ende din leder som tager ansvaret. Er din leder en idiot eller taler ned til dig så find noget andet at lave eller gå til din leders leder.

Det lyder måske lidt filosofisk og det er det nok også, men det er det jeg fortæller mig selv hver dag når arbejdet kalder. Jeg har en vigtig rolle. Jeg ved hvad jeg er værd. Jeg ved at jeg får løn for min værdi og hvis ikke jeg føler jeg gør det så siger jeg det. Hvis jeg ikke bliver hørt så skruer jeg bare min arbejdsindsats ned til det passer til lønnen. Bliver jeg bedt om at give et tidsestimat på en opgave siger jeg ofte 2 uger selv hvis jeg ved at opgaven kan gøres på en. Jeg fortæller hvilke ting kan forlænge opgaven og gør det klart at jeg ikke skal forstyrres med andre opgaver samtidig. På den måde leverer jeg altid til tiden og virker troværdig, og kan sige klart at leder var informeret på forhånd hvis opgaven blev udskudt.

Overordnet set, så er jeg ikke glad for det - det er også et job, som jeg bare har af nødvendighed fremfor af lyst.

Der er alt for mange kaos, som kunne løses fra vores leder side, men det bliver aldrig løst andet end med her og nu løsninger. Flere af mine kollegaer er idioter (unge voksene/teenager, eller folk med virkelig ingen hjerne aktivitet), samt min afdeling bliver behandlet som slave af en anden afdelingen. Vi har også, for ikke så lang tid siden, få en ny chef for de tre afdelinger, som nærmeste er en diktator og kan ikke klare det mindste press

Det er et hårdt og ofte meget stresseende arbejde, men der er virkelig ingen fremtid i det. Jeg håber, at jeg er væk inden sommeren, men desværre er der ingen garanti for det… indtil da, skal jeg bare overleve et arbejdsplads, hvor det man bruge hovedet og se frem med mere end 5 minutter, gøre man er den klogeste på sted.

Nej, jeg er egentlig ikke vildt motiveret i mit arbejde, men jeg har vanskeligt ved at forestille mig at det er ret meget bedre i andre stillinger af samme art. Enten skal jeg skifte karriere fuldstændigt eller også må jeg få det bedste ud af det.

I øjeblikket har jeg ret meget frihed i hvordan jeg løser opgaverne, ledelsen er lydhør og vi har overenskomst. Desuden er jeg TR, som dels betyder at jeg ikke kan opsiges (medmindre virksomheden lukker). Den sikkerhed vil jeg også miste i et nyt job.

Hvis jeg skifter alene for en højere løn, så ville jeg savne friheden og miste fordelene ved min erfaringer i netop denne virksomhed.

De fleste stillingsopslag virker uinteressante og rent ud sagt useriøse. Jeg har nogle gange søgt en stilling og næsten altid blevet kaldt til samtale, så jeg tænker ikke at det er vanskeligt for mig at finde en arbejdsgiver. Sidst jeg var til jobsamtale endte det med at jeg sagde: “Jeg har allerede et job som er bedre end det I kan tilbyde” og gik. Det er lidt situationen. Så selvom det keder mig at fortsætte, så kigger jeg sjældent efter jobs mere.

Men det slutter jo på et tidspunkt. Jeg tvivler på at denne virksomhed eksisterer om 10 år. Den er privatejet og ejeren er pensionsmoden uden potentielle arvinger. Når den lukker, så vil jeg overveje om jeg skal bruge resten af mit arbejdsliv som selvstændig konsulent eller underviser, for jeg gider egentlig ikke fortsætte i hamsterhjulet.

Jeg vil anbefale at du helt diskret søger noget andet eller ringer på stillingsopslag. Tag til samtale og få en føling med om det er værd at skifte.

Tilføjer, et tip: Du skal ikke spørge om en lønforhøjelse. (“Ja det ser vi på” - og så intet svar i flere år). Du skal spørge om hvornår du skal have en lønsamtale. Hvis de giver en dato, så tillykke, forbered dig og hav styr på hvad du er værd og hvor dit “breaking point” ligger.

Hvis de ikke kan give en dato efter adskillige rykkere, så kan du godt regne med at det slet ikke sker, og det er en udemærket årsag til at søge noget andet.

Hvis de så pludselig kommer med et bud på vej ud af døren, så tag det aldrig, for det betyder at de bevidst betaler for lidt og de vil også bruge der mod dig ved næste “forhandling”.

Jeg har det rigtig, rigtig godt med mit arbejde. Det er fede opgaver, gode kolleger og super tilfredsstillende. Lønnen er ikke god og der er ikke rigtig udsigt til bedring men så længe resten spiller…

Jeg er rimelig glad for mit arbejde, men der er klart plads til forbedringer. Har selv været et sted med fantastiske kollegaer men en lorte chef/teamleder, og jeg er glad for at jeg skiftede. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, men så må man vurdere om risikoen ved et skift er det værd. Er det bedre at blive i en semi-elendig jobsituation, eller tage chancen for at få noget bedre 🤷‍♂️

Men jeg har også indset nu, at den primære årsag til den mistrivsel jeg så oplever er hamsterhjulet. Det hænger mig langt ud af halsen, og jeg er kun i midten af trediverne og har været på arbejdsmarkedet i under 10 år. Det er voldsomt deprimerende at tænke på, at jeg skal slide i det i fucking 40 år endnu.

Jeg er for meste glad for mit arbejde. Jeg kan godt lide opgaverne, som er ret forskellige, og friheden fordi jeg selv kan/skal definere mit arbejde. Jeg er ikke imponeret af mine chefers evner til at lede og fordele, men der må jeg kigge indad, det er dét problem, jeg oftest støder på: jeg er generelt ikke glad for chefer. Oftest er jeg okay med hamsterhjulet, fordi jeg tænker det er et grundvilkår med småbørn. Og jeg trives nok egentlig også bedst med rutiner, så det passer også fint. Men det kan også blive for meget af det gode. Specielt er jeg virkelig træt at skulle pendle i timevis hver dag, så hvis der dukker et job i nærheden af hjemmet er det fristende at skifte, men sandsynligheden er meget lille.

Jeg er rimelig godt tilfreds. Jeg har været i virksomheden siden den startede, og selvom der kan være perioder med lidt stress og usikkerhed fordi vi er en lille virksomhed, så er mine arbejdsforhold nok nogle af de mest afslappede man kan have.

Vi kan arbejde hjemme som vi har lyst til, og vores kontor består udelukkende af udviklere - cheferne sidder i et andet land. Der er ikke nogen der går op i hvornår vi møder ind og går. Strukturen er ret flad, så det er mest op til udviklerne at strukturere arbejdet og vurdere hvad der er vigtigt at arbejde på, og der er meget lidt administrativt overhead.

Det eneste der kan være utilfredsstillende er, at man som lille IT-virksomhed godt kan have perioder hvor man bruger lang tid på at forberede demo’er og arbejde på ting der i sidste ende ikke ender med at blive brugt.

Jeg har fundet et job hvor jeg kan arbejde 21 timer om ugen og intet krav har om arbejdstelefon. Det er drømmen. Jeg når mere på en uge end jeg gjorde på min tidligere 42-timers stilling, der sled mig op på halvandet år og spyttede mig ud brugt og stresset.

Jeg er nu kæmpe fortaler for kortere arbejdsuger, efter at have set den effekt det har haft på min egen sundhed, mentale helbred, produktivitet og kreativitet.

Jeg er temmeligt tilfreds med mit arbejde, har fine kolleger, kontrol over min arbejdsdag, og fin opbakning i organisationen til at få nogle fede ting lavet. Jeg har været det samme sted længe, så det eneste minus er jo nok at jeg ikke har fået de lønstigninger andre får ved at skifte job hvert andet år. Men jeg ved ikke om jeg synes det er risikoen værd at skifte som det er nu.