Min kæreste og jeg er blevet enige om, at jeg betaler noget ind til hendes pension i forbindelse med hendes barsel. Man kan altid diskutere, om det bør være partnerens ansvar at kompensere for, at vi som samfund ikke sørger for, at den ammende/primære forsørger ikke bliver sat bagud pensionsmæssigt, når de vælger at få børn og ikke kan arbejde imens, men sådan er det nu engang, og da jeg tjener rigeligt er det ikke et problem for os.
For hende handler det tillige om tryghed i fald vi skulle gå fra hinanden en dag eller hvis jeg kradser af (vi er ikke gift og har ikke umiddelbart planer om det). Det giver også fint mening for mig.
Men det virker økonomisk temmeligt åndssvagt. Jeg har jo allerede betalt (top)skat af de penge, og hun kommer til at betale skat af dem igen når hun får dem udbetalt som pension. Så det prikker til min økonomiske fornuft at gøre det på den måde.
Så mit spørgsmål: er der andre måder at gøre det på, som giver bedre økonomisk mening, og som samtidigt tager hensyn til hendes tryghedsfølelse?
Jo at blive gift løser nogle ting, men pensionsproblemet løses desværre ikke, da pension ikke deles hvis man bliver skilt og kun i særlige tilfælde deles hvis den ene part dør. Jeg er skilt, så jeg taler af erfaring :/
Optimalt set er dette et ikke-problem hvis vi bare undlader at gå fra hinanden eller først vælger at dø, når vi er ligeglade med penge. Meeeen sådan går det jo ikke altid.
Det kunne være fedt hvis man måtte få sin arbejdsgiver til at indbetale til en andens pension. Så var det nemt løst. Det tror jeg dog ikke er muligt.
Ah, det antog jeg men så lærte jeg noget nyt (som jeg også selv håber aldrig bliver relevant 😅).
Er der ingen måde at skrive en form for ægteskabspagt eller noget hvor man kan tvinge pensionen til at deles alligevel?
Jo, en ægtepagt kan nok fikse det. Bortset fra tvangsarv til børn så tror jeg man kan skrive sig ud af det meste.